Merinould

Merinould

Merinould 

Hos Vandregrej har vi et klart formål med at skrive denne artikel. 

Vi vil gerne fortælle dig hvad fordelene med vandresokker og uldundertøj i merinould er, men vi vil også gerne fortælle dig at vi vil dig det bedste, og det gør vi ved at sikre at mennesker og dyr der har været med til skabe dit nye merino uldundertøj, har haft det godt.

Merinould stammer fra merinofår, der er verdens mest udbredte fårerace og som oprindeligt stammer fra Spanien. Merinofår er grundet deres uld, i dag, udbred i både Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika.

Al den merinould der anvendes i de produkter Vandregrej sælger, stammer fra Australien, hvor leverandøren af ulden er certificeret af Australian Wool Exchange (AWEX), hvorved det sikres at fårene passes under korrekte forhold og fårene klippes under det størst mulige hensyn til dyrvelfærd og uden at skade dyret.

Selve produktionen af tøjet med merinould, foregår i Kina, hvor den kinesiske producent er forpligtet til at overholde en lang række nationale og internationale love omkring arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø belastning. Derudover er producenten underlagt løbende og uanmeldt kontrol af Business Social Compliance Initative (BSCI).

Merinould er en meget fin og holdbar uld, og merinould anvendes derfor ofte til undertøj, vandresokker samt finere vævede tekstiler.

Grunden til at merinould er så populært i beklædning er dets gode naturlige kvaliteter, som gør at uldundertøj og vandresokker, lavet af merinould, ofte holder og føles bedre end deres syntetiske modstykker.

Merinould har gode temperaturregulering egenskaber og kan derfor holde dig varm når det er koldt og kold når det er varmt. Merinould er svedabsorberende og kan absorbere fugt op til 33% af sin egenvægt uden at føles våd, samtidige med at det beskytter mod svedlugt, idet at fugt/sved bliver bundet i uldens struktur. Sveden bliver dermed ikke liggende på huden og kommer således ikke i kontakt med de bakterier, som normalt får sveden til at lugte.

Den sidste store fordel ved merinould er at det både er smuds-og vandafvisende, hvilket er endnu en grund til at merinould ofte bliver benyttet i forbindelse med udendørsliv, såsom vandring og ski, men også som behagelig beklædning i hverdagen.

Det at merinould beskytter mod svedlugt og let absorbere sved/fugt, gør at du ofte vil kunne få dit uldundertøj eller vandresokker til at virke helt friskt og lugtfrit igen, ved at hænge det til udluftning natten over, så den absorberet fugt kan frigøres fra tøjet. Dette gør også at vandresokker på en vandretur ofte vil have godt af at blive hængt til luftning i løbet af natten eller på ydersiden af din rygsæk når du vandre (Husk at spænde dem godt fast – vi taler af erfaring!)

Når du skal vakse dit merino uldundertøj eller vandresokker, anbefaler vi at du altid benytter skånevask eller uldvaskeprogram, hvis din vaskemaskine har sådan et. Følg altid vaskeanvisning på tøjet og benyt gerne fin- og uldvaskemiddel.

Dette gør at dit uldundertøj og vandresokker bibeholder sine naturlige egenskaber, det holder længere og føles behageligt blødt og dejligt, selv efter mange vaske.

Uldvaskemiddel koster normal ca. 20-25 kr. for 1 liter og kan købes i de fleste supermarkeder, men vi anbefaler at du kigger dig for, da der ofte kan være stor prisforskel og butikker som Matas, Normal og Tiger har ofte også uldvaskemiddel til en fin pris.

Du kan se vores vandresokker med 77% merinould her og vores uldundertøj i 100% merinould her