Pakkeliste til vandretur

Pakkeliste til vandretur

Vi har her lavet en vejledende pakkeliste som passer til vandreture i løbet af foråret, sommeren og efteråret.  Listen er et forslag og du skal altid søger for at tilpasse den til dine individuelle behov.

Pakkelisten er lavet med korte beskrivelser af de enkelte ting, så du nemmere kan tilpasse den til lige præcis din vandretur. Hos Vandregrej er vi specialister i udstyr, og du vil derfor ikke finde så meget af f.eks. yderbeklædningen hos os – Til gengæld elsker vi uldundertøj og vandresokker og har et bredt udvalg heraf!

Det er vigtigt at overveje hvilket terræn du skal gå i, om du vil gå lange dagsetaper med mange højdemeter eller kortere etaper i fladt terræn. Husk altid at gøre dig klart hvad du kan forvente af vind, vejr og temperatur, da dette også er vigtigt for din pakkeliste. Vintervandreture kræver f.eks. mere (og varmere) udstyr, men er også endnu mere påvirket af hvor du skal vandre, vejret og din egen komfort og evne til at holde dig varm. Endelig er der din egen form, hvis du i forvejen ved du har problemer med at bære en tung rygsæk, skal du søger for at begrænse dig, f.eks. planlægge turen, så du kan sove i shelter og dermed spare vægten af et telt.

<>

Det grundlæggende:

Rygsæk: Denne danner grundlaget for hele din tur og sætter grænsen for hvor meget du kan have med. En rygsæk til flere dages vandring, vil typisk være større end 55 liter, men dette afhænger meget af årstiden, turens længde, evnen til at begrænse sig og endelig ens udstyr. Det er en stor fordel hvis din rygsæk har rum til en vandblære, da du dermed let har adgang til vand imens du vandre. Du kan også overveje at have en lille og kompakt rejserygsæk med, hvis du vil på korte småture væk fra der hvor du har slået lejr.

Vandrestøvler: Er lidt ligesom de fleste gerne vil have deres underbukser – De skal sidde helt perfekt, de må ikke gnave, de må ikke sidde for tæt og du skal føle dig behagelig tilpas i dem. Derudover skal dine støvler passe til det terræn og klima du skal ud og vandre i. Støvler anbefaledes fremfor sko, da støvler giver bedre støtte til anklen og beskytter bedre imod vand og skader.

Telt: Teltet er ofte der hvor mange oplever tvivl. Ved valg af et telt er det vigtig at overveje, hvilket klima du skal vandre i (forventet vind og regn), hvor mange personer teltet skal passe til – Kan I f.eks. vælge et lidt større og tungere telt, og fordele teltet og dens vægt over flere rygsække. Ved flerdages vandreture, forslå vi altid at du vælger et telt hvor der er siddehøjde i teltet, idet dette giver bedre komfort i teltet og gør det lettere at finde sig tilrette efter en dags vandring. Endelig skal du overveje om jeres bagage skal med ind i teltet, opbevares i apsis eller ligge udenfor.

<>

Overnatning og lejrudstyr

Husk altid at undersøge vind og vejr forhold for det område du skal vandre i og vælg telt derefter.

Vi anbefaler, at du medbringer følgende udstyr:

Telt, tarp, bivy og/eller hængekøje alt afhængig af, hvor du skal overnatte.

Sovepose og evt. lagenpose.

Liggeunderlag.

Pandelampe.

Nice to have: Oppustelig hovedpude.

<>

Beklædning

Et godt udgangspunkt er at alt det tøj du tager med, skal være nok til, at du kan klare dig i det værst tænkelige vejr, hvis du tager det hele på samtidig. Derudover skal du blot have 2-3 par ekstra sokker og et ekstra sæt undertøj med. Uld og syntetiske materialer er at foretrække – undgå tøj og sokker lavet af 100 % bomuld, da dette er længere tid om at blive tørt og ikke er lige så godt isolerende. Uld er lugthæmmende/ antibakteriel, kan holde mere fugt og det varmer selvom det er vådt. Syntetiske materialer er slidstærke, lette og tørrer hurtigt, så det kan være en fordel at have lidt af begge dele. Vi foreslår at du medbringer følgende beklædning:

Vand og vindtæt skaljakke.

Skalbukser.

En til to tynde trøjer eller lignende, du kan bruge som isolerende mellemlag.

Vandre-/fritidsbukser.

En til to uldundertrøjer (evt. en kort- og en langærmet).

Undertøj (evt. lange uldunderbukser).

2-3 par vandresokker – Skal passe til årstiden.

Hue, hat eller kasket.

Halsedisse.

Handsker.

<>

Hygiejne

Hygiejne på en vandretur er ofte meget individuelt, men man skal være opmærksom på at hygiejne, komfort og vandreturens succes ofte går hånd i hånd. Et godt tip, er at hvis du har været på toilettet, så få altid en anden til at give dig håndsprit/desinficerende gel i hånden, fremfor at du selv skal til at finde den frem og røre ved flasken.

Toiletpapir.

Håndsprit/desinficerende gel.

Personlige toiletsager (f.eks. tandbørste, tandpasta, sæbe, håndklæde, bind, solcreme og myggebalsam) – For at beskytte naturen, undersøg om den sæbe du medbringer kan nedbrydes i naturen, således du ikke efterlader langvarige spor i miljøet efter dig.

Plastpose til skrald.

Vådservietter (er gode til rengøring og andre praktiske gøremål).

Rejsehåndklæde.

Nice to have: En lille skovl (til at grave toiletpapir ned med), sportstape og/eller støttebind.

<>

Køkkengrej

Vær opmærksom på, at gasdåser, sprit osv. som udgangspunkt ikke må medbringes i fly. Skal du flyve, kan det være en god idé at undersøge hjemmefra, hvor du kan købe brændstof på destinationen. 

Kogegrej.

Tændstikker, lighter eller ildstål.

Spisegrej (kop, tallerken og bestik).

Opvaskemiddel og -svamp.

<>

Mad og drikke

Maden er en af de ting som virkelig kan få vægten af din rygsæk til at stige, men som er altafgørende for hvor god din tur bliver. Husk at du forbrænder meget når du vandrer og dermed også skal spise mere mad, end du normalt gør. Når du pakker mad, skal du også være opmærksom på at al emballagen fra maden du medbringer, skal du også slæbe med hjem, så sørg for at fjerne så meget overflødigt emballage som muligt når du pakker din rygsæk.

Frysetørrede retter – færdigkøbte eller hjemmelavede.

Havregryn/müesli.

Knækbrød/tortillas/pumpernikkel.

Spegepølse, konserves, honning og tun eller makrel på pose.

Snacks: stenalderbrød, müeslibarer (evt. hjemmelavede) og nøddeblanding.

Nice to have: Krydderier

<>

Diverse praktisk udstyr

Kort og kompas.

Førstehjælpsgrej inkl. medicin og allergipiller.

Drikkedunk/væskeblære til rygsækken (gerne på to liter).

Kniv/multitool.

Solbriller.

Vandtætte pakposer.

Vandblære.

Regnslag til rygsækken.

<>

Eventuelt

Her er de ting som måske ikke er nødvendige, men som du højst sandsynligt vil blive glad for at have med:

Vandrestave til fjeldbrug.

Kortlomme.

En pausejakke (fleece, uld, dunvest eller -jakke).

En trøje til at sove i.

Lette sko, sandaler eller klipklapper til lejren.

Termokande.

Termokop.

Siddeunderlag.

GPS.

Kikkert.

Kamera.

Powerbank eller ekstra batterier. 

<>

Tips! Hvis du er i tvivl om hvor meget din rygsæk bør veje, så har vores gode venner hos Outsite.org skrevet en gode artikel om emnet. Du kan læse den her